Flexys Straight Smoke er en let og tidløs rygeoverdækning, hvis grundform er tydeligt inspireret af funktionalisme. Løsningen er på samme tid elegant og diskret og passer fint ind i såvel moderne som klassisk byggeri.
I designfasen har det været ambitionen at udvikle et koncept, der først og fremmest tilbyder den funktionalitet, der nødvendigvis efterspørges i en rygeoverdækning. Dernæst har det været vores mål at skabe et æstetisk koncept, der forskønner, og ikke leder tanken hen på en mere “gammeldags” rygeoverdækning.
Flexys Straight Smoke er et modulært koncept og tilbydes som standard i følgende længdemål L: 2400 mm, 3600 mm og 4800 mm. Dybden er som standard 1200 mm.
Flexys Straight smoke er en vægmodel og leveres som standard i aluminium. Selve overdækningen består af lamineret glas, der som standard er grøntonet. Som option kan én eller begge gavle beklædes for at give læ mod vinden. Der findes her flere muligheder af beklædningsmateriale. Materialevalget er af allerhøjeste kvalitet og overdækningen er stort set vedligeholdelsesfrie og resistent over for vind og vejr.
Flexys Straight-konceptet kan anvendes til overdækninger generelt, herunder overdækninger til indgangspartier og cykeloverdækninger.
Flexys Straight-serien er udviklet i samarbejde med arkitekt m.a.a. Hans Jørgen Vesthardt, leder og indehaver af Vesthardt Arkitekter.
For fritstående rygeoverdækninger henvises til andre Flexys rygeoverdækninger og Flexys Keep rygeoverdækninger.
Kontakt Flexys for at høre nærmere om vores løsninger inden for rygeoverdækninger.