WAVE-air er en service til cyklister, der færdes i det offentlige rum. Den giver folk på farten en mulighed for en rask lille luftpåfyldning efter behov. Hurtigt og nemt!
Designet er moderne med fokus på driftsikkerhed og elegance. WAVE-air tilbydes i to versioner. Den automatiske løsning, der indeholder timerstyret kompressor for tilslutning direkte til 230V forsyning samt integreret LED-lys i toppen som option og den manuelle WAVE-air, der leveres med fodpedal.
For begge versioner gælder, at pumpestanderen er udført i robust og vedligeholdelsesfrit stål, med hærværkssikker stålarmeret højtryksslange og multistuds pumpehoved, der passer til alle gængse ventiltyper.
WAVE-air tilbydes som stand-alone pumpestander eller sammen med komplementære produkter i samme designfamilie, f.eks. cykelstativer og pullerter.
Pumpestanderen pulverlakeres i en RAL-farve efter eget valg og kan optionelt forsynes med f.eks. firmalogo eller symbol.
WAVE-air er designet af cycle spaces. Se datablad for yderligere oplysninger.