Flexys skal til stadighed søge at være innovativ og levedygtigt samt være foretrukken partner indenfor vores industri.
Vi skal fortsat glædes ved at være kreative, eksperimentere og konstant udfordre det eksisterende.
Vi skal til stadighed sætte os højere mål med henblik på at opnå konstant forbedring og vi skal have de organisatoriske evner til fortsat at forandre og udvikle os.
Flexys er her for at skabe værdi for vores kunder. Vi skal levere æstetiske og funktionelle produkter samt løsninger af bedste kvalitet, der fungerer nu og i fremtiden.
Flexys arbejder ud fra nogle overordnede værdier. Disse værdier repræsenterer Flexys grundlæggende principper, de er vores fundamentale ideal og er som sådan hjertet i virksomheden:
• INNOVATION
Vi tror på forandring, udvikling og konstant forbedring af alt, hvad vi beskæftiger os med. Som udgangspunkt er vi ikke tilfredse med status quo. Vi vil konstant udfordres såvel internt som af kunder og samarbejdspartnere. Vi opfordrer til meningsforskelle, diskussioner og uenighed efter devisen “lad den bedste idé vinde”.
• ÆRLIGHED OG INTEGRITET
Ærlighed og ubetinget integritet er en grundregel hos os. Vi mener, at det er vigtigt at lytte til vores kunder, for at forstå deres behov. I tilfælde af, at vi laver fejl, skal vi erkende det, rette fejlen og lære af det.
• KVALITET OG PÅLIDELIGHED
Flexys anvender udelukkende de bedste materialer og stræber efter at levere den samme høje kvalitet hver gang og til aftalt tid. Vi skal stræbe efter at gøre tingene rigtigt og konstant søge perfektionisme i alt, hvad vi foretager os. Dette, tror vi, skaber netop den tillid, der er en forudsætning for samarbejde og langsigtede relationer.
• INDIVIDUELT INITIATIV OG PERSONLIG VÆKST
Flexys har et ansvar overfor sine medarbejdere. Der skal være muligheder for den enkelte og belønning efter fortjeneste. Vi søger at fremme den enkeltes evner og kreativitet og opmuntrer til individuelt initiativ og personlig vækst. Vores medarbejdere kommer i første række. Viser vi respekt og omsorg for dem, vil virksomheden til stadighed forbedre og udvikle sig.
• PROFIT OG VÆKST
Profit er en forudsætning for vores eksistens. For Flexys skal profit være et middel til at nå vigtigere overordnede mål og et middel til selvfinansieret vækst. Målet er til stadighed at forbedre og udvikle os i enhver henseende, hvorigennem vækst er en naturlig konsekvens.